Sommerhuset, der er bygget i 1962 (moderniseret i 1998 samt 2006), er et 4 personers hus med 2 selvstændige soveværelser med hver 2 sovepladser. Der er brusebadeværelse og en rigtig lækker udestue i sommerhuset. Sommerhuset har fået tilbygget udestue samt nyt tag med mere nutidig isolering.

En skitse af sommerhuset med udestue kan ses af denne tegning (tegningen er ikke målfast).

Stuen er traditionelt indrettet med (sove)sofa og stuebord. Der er TV med parabol og DVD.

Stuen og køkkenet er lavet som alrum. Der er spiseplads med 4 pladser, men med mulighed for 6 via ekstra plader til bordet. Køkkenet har en del skabe med alt mulig indhold.

Det primære soveværelse med to sovepladser i en dobbeltseng (140cm). I soveværelset er der et mindre skab til tøjet.

Badeværelset er moderniseret i 1998, og indholder bl.a. bruseniche (kan lige anes til højre i billedet).

De to andre sovepladser er i det annex som blev tilbygget i 1998. Det er et dejligt lyst og stort soveværelse med dobbeltskab. Værelset er opvarmet med en el-radiator.

Udestuen er helt nybygget her i 2006. Den er placeret helt rigtigt i forhold til udsigten. Der er spisebord med 4-6 pladser samt et mindre stuebord hvorfra man har den perfekte udsigt.