Fra sommerhuset har man den flotteste udsigt til havet i næsten alle retninger. Det gælder især fra den nyetablerede udestue. Herfra har man havudsigt mod syd/vest - se nedenstående billede, hvor jeg dog står lige udenfor udestuen.

Her i påsken 2007 fik vi lavet en flot terrasse på forsiden af huset. Den dækker hele vejen fra udestuen og frem til udgangen fra husets stue.

Fra den nye terrasse er der en rigtig flot udsigt - til både haven og havet. I haven er der næsten plads til en hel fodboldbane - se nedenstående billede. Der er under 100 meter fra sommerhuset og ned til vandet.

Nedenstående billede er taget i påsken 2007. Her kan man se en af de utroligt flotte solnedgange.

På bagsiden af huset er der også en lille terrasse. Da denne er østvendt er der sol på om morgenen / formiddagen. Man kan altså sidde her og nyde sin morgenmad.

I nedenstående er jeg gået lidt længerer bagud fra sommerhuset. Herfra kan man se at huset er totalt ugenert, idet skoven fungerer som læ for både vind og andre sommerhuse.

Her står jeg nede ved den trappe som går ned til vandet (der er en skrænt før havet). Som det ses ligger huset utroligt ugenert. Ingen huse som spærrer for udsynet mod havet. Billedet er fra før sommerhuset blev malet.