Samsø's hovederhverv er stadig landbruget, men turisme er en meget tæt nummer to. Hvad enten du besøger Samsø om sommeren eller vinteren er der masser af aktiviteter at give sig i kast med - både indendørs og udendørs.

Samsø har et meget velfungerende turistbureau som hele året står klar til at vejlede om aktuelle aktiviteter på Samsø i netop den periode du er på besøg. De vil også kunne fortælle meget mere om disse aktiviteter også de aktiviteter som vi ikke har fået med i nedenstående liste.

Aktiviteter på Samsø (se også her)

Helligkilden Helligkilden er en af de få turistattraktioner i selve Vesterløkken hvor vores sommerhus ligger. Kilden er ifølge sagnet udsprunget hvor et kvindelig drev i land. Historien er meget længere, men den kan i selv udforske. Kilden er at finde lidt over en km. fra sommerhuset langs kysten mod nord. En bedre beskrivelse er at finde i sommerhuset.
Stensbjerggaard aktivitetscenter Stensbjerggaard aktivitetscenter ligger lidt udenfor Kolby ca. 6-7 km. fra Rosenvej 88. Det er et væld af aktiviteter incl. et svømmebasin i en ombygget gylletank :-)
Tunø-tur Tag til øen uden biler - Tunø. Der er både en-dags-ture og selskabsture til øen, og man kan også bare vælge en natursejlads. Samsø Turistbureau har meget mere information om disse ture.
Tennis Samsø Tennis Klub stiller baner til rådighed for turister som måtte have lyst til at foresøge sig med sporten. Samsø Turistbureau står for udlejning af baner.
Kirker Næsten samtlige kirker på Samsø er åbne for offentligheden, nogle af dem endda med guide på. Alle kirkerne er meget flotte både udefra og indvendig.
Cykelture På Samsø er alle veje værdige som maguritruter og selvom de ikke er det er de bestemt en cykeltur værd. Hvis man ikke selv har cykel med har Samsø Cykeludlejning (samsoecykel.dk) nok til selv større selskaber.
Samsø Labyrinten Hvem skulle have troet, at verdens største labyrint kunne ligge på en forholdsvis lille ø som Samsø. Det er ikke desto mindre tilfældet. Den ligger lidt nord for nordby og består af store grantræer i et område på omkring 60.000 kvm.
Samsø Flyveplads Man kan også flyve både til og fra Samsø, og det benyttes også meget af f.eks. de musikere, som underholder på Samsø i sommerens løb. Fra Samsø Flyveplads ved Stavns er der ofte også rundflyvning, hvor man som turist kan kommme op og se Samsø fra oven.
Samsø Golfklub Samsø fik for ikke så mange år siden sin første golfklub. Den er også åben for turister, dog kun på en mindre bane. Man skal være medlem af Samsø Golfklub for at kunne benytte faciliteterne fuldt ud.
Sommer i by Hvert år indledes sommeren ved at der i Nordby den første søndag efter pinse holdes sommer i by. Her rider Samsøs unge i optog igennem byen med meget flot dekorerede heste. Virkelig en tur værd.
Samsø Festival Samsø Festival er nok den mest besøgte kortvarige attraktion på Samsø. Festivallen varer 4 dage og ligger i den næstsidste weekend i juli. Der har vist endnu ikke været en Samsø Festival i dårligt vejr. Den slags lader vi Midtfyn og Roskilde om.