Hvor ligger sommerhusene ?

Sommerhusene ligger på Samsø's vestkyst helt ud mod havet i sommerhusområdet Vesterløkken. Vesterløkken ligger ca. 4 km fra færgen mod Sjælland, og ca. 8 km fra færgen mod Jylland. Der er rigtig godt badevand i Vesterløkken, dog med stenstrand. Der er badebro ved stranden, så man kan komme nemt ud til sandbunden.

Hvordan er sommerhusene indrettet ?

Rosenvej 88 er et 6 personers hus anno 2004 med 3 selvstændige soveværelser med hver 2 sovepladser. Der er brusebadeværelse, hvor der også er en vaskemaskine. Køkkenet indeholder alskens elektriske hjælpemidler, og i stuen er der brændeovn, samt selvfølgelig alt i underholdningsafdelingen.

Anemonevej 71 er et 4 personers sommerhus anno ca. 1965 med 2 soveværelser med hver plads til 2 sovende. Der er brusebadeværelse og en lækker udestue. I den primære stue er der endvidere en brændeovn. Her er naturligvis også et TV med parabol.

Hvad koster det at leje sommerhusene ?

Prisen kommer an på hvornår på året du ønsker at leje sommerhusene. Udlejningsprisen er del op i nogle kategorier. For hvert af sommerhusene har vi en udlejningskalender og en prisoversigt.

Hvordan lejer jeg et af jeres sommerhuse ?

Når du har fundet den periode du ønsker at leje sommerhuset i, så sender du os blot en e-mail. Halvdelen af udlejningsprisen skal indbetales på konto når vi bekræfter din reservering af sommerhuset. Reserveringen betragtes først som gældende når beløbet er overført. Husk også at læse betingelserne for at leje Rosenvej 88 eller Anemonevej 71.